Velkommen til ”En smule glæde” - Forminas blog!

 

Höstfärger med Formina

Efteråret er her, og nu opstartes der mange nye projekter, efter at alt har været sat på standby i ferieperioden. Her på Formina er vi også klar til at tage fat på et nyt projekt, som vi har luret på gennem længere tid, nemlig en blog…

Her vil du kunne tage del i vores tanker og overvejelser omkring aktuelle events, tips og opskrifter - og så naturligvis masser af peberkageforme i en eller anden form. Som med alt andet her på Formina håber vi på at sprede en smule glæde.

Skribenterne her på ”En smule glæde” vil typisk blive Cathrine Novotny og Roger Gustavsson.

Cathrine, der sammen med sin mand Jan er grundlægger af Formina, har længe haft bagning som sin hobby. Vi snakker dog ikke om smukke tærter i syv lag eller cupcakes, men derimod om lækre boller og kager i alle mulige former. Foruden at bage og tage sig tid til familien (med fem børn mellem 1 og 13 år) samt virksomheden er der ikke så megen tid til andre ting. Men når Cathrine endelig har lidt tid til overs, er hun glad for at læse, danse og nyde en god film i ny og næ.

Roger er gift og har fire voksne børn. Han har en baggrund inden for reklame- og forlagsbranchen. Han har ligeledes arbejdet inden for sundhedsvæsenet og med handicappede. Roger er nok en lidt mere middelmådig bager, men finder stor fornøjelse i at beskæftige sig med emnet, og han vil nok komme med nogle lidt mere ”løse” tanker om bagning.

Vores plan er at poste 3-4 indlæg om ugen. Da dette er en blog, vil vi meget gerne have respons på vores indlæg. Dialogen er jo netop bloggens signatur. Eftersom Formina er en svensk virksomhed, vil der blive svaret på svensk eller engelsk. 

Vores regler for at kommentere de forskellige indlæg følger den gængse internetetik, og vi forbeholder os retten til at fjerne upassende kommentarer. Samtidig er vi glade for både roser og konstruktiv kritik!

Du vil finde en række nyttige madoplysninger her på siden - og du er altid velkommen til at kigge forbi!

 

Roger Gustavsson og Cathrine Novotny

0 kommentarer

Ingen har kommentere dette indlæg endnu. Bliv den første til at sende en kommentar!

Produceret af:  Wikinggruppen
Produkter
Kundeområde