På Östra Hamngatan i Gøteborg ligger der en slikbutik, der sælger hele tre tons bland-selv-slik hver eneste uge. Tre tons! Jeg kan bare sige tillykke til butiksejeren. Slikbutikken lagde ud med at have et dagligt overskud på 24 SEK, så man må komme med et ”stort tillykke”. Jeg har en svaghed for søde sager, i hvert fald hvis det er chokolade eller lakrids. I den rigtige mængde. Men når jeg læser om statistikken, der siger, at svenskerne spiser lidt over 17 kg slik/person hvert år, synes jeg, at det lyder af lidt for meget.

I 1960'erne, da jeg voksede op, var slikforbruget 6,7 kg/person. Jeg har ikke tænkt mig at sige, at alt var bedre før i tiden (en masse var også værre), men hvad kan der være sket? En forklaring er, at tilgængeligheden af ​slik ikke var så stor dengang, som det er i dag. En anden ting er, at prisen var højere dengang. Men jeg tror også, at vi spiste flere kiks og boller. Når man skulle sidde pænt sammen med de voksne, var der intet andet at gøre end at tage for sig af retterne. Efter det havde man ikke en sød tand - måske fik man endda kvalme!

Når man kombinerer alt for meget slik med at sidde alt for stille, får man ofte også kvalme! Det er et kendt faktum. Slik tilhører det gode liv, og at bevæge sig, hvis man ellers er rask nok, hører også til en af livets goder. Hvis du motionerer i form af løb, bemærker du det før eller senere. Og kroppen giver op, når den får for meget junkfood.

Jeg tænker lidt, at hvis man bager mere derhjemme, genvinder man også lidt mere af den kontrol, man har givet afkald på. Småkager indeholder ganske vist en masse smør og en del sukker, men du ved da i det mindste, hvad du stopper i dig. Hvad der er i bland-selv-slik, ja det vil man helst ikke vide.