Jeg tør næsten ikke indrømme det.

Jeg husker den tid, hvor man ikke havde mobiltelefoner.* Og jeg synes faktisk ikke, at det er så længe siden. Jeg gik i lågstadiet, og telefonen, vi havde derhjemme, var en grå (grim) ting med den roterende drejeskive. Den har måske nok fået retrostatus, men jeg savner den nu ikke.

Da jeg kom på mellemstadiet, kom min bror en dag hjem og fortalte mig, at hans vens far havde en telefon i sin tjenestebil. En såkaldt mobiltelefon. I dag ville vi nok grine af at kalde sådan en klodset ting med tilhørende kasse for en mobiltelefon. Med den klassiske spiralledning og det hele. Den var for tung at bære rundt på, men man kunne ringe fra den, og det var jo det vigtigste. I bilen behøvede man ej heller at slæbe rundt på telefonen, men at tage den med på en løbetur kom næppe på tale.

Mobiltelefonens udvikling tog ganske hurtigt fart. Den gik fra at være en kæmpestor klodset ekstra gadget, som kun få havde adgang til, til at være en stadig mere almindelig, meget mindre, meget smartere og lettere lille ting. Til sidst var den faktisk så lille, at man ofte ikke engang bemærkede, hvis ens Nokia eller Ericsson gled ud af jakkelommen i bussen.

Der kom dog en ny mobil, der vendte op og ned på det hele. Telefonen med touchpad, iPhonen. Siden da er det gået den anden vej med størrelsen. Det er længe siden, at det var et statussymbol at have en så lille telefon som muligt.

En af mine venner bemærkede for nylig til sin teenagedatter:

- Da jeg var i din alder, ville jeg have en så lille mobil som muligt.

Ja, sådan var det.

Nu er det længe siden, at smartphones tog over. Man er tilmed begyndt at se lillefingersyndromet hos de flittige brugere. (En lille bøjning i lillefingeren, som regel på den venstre hånd, hvilket angiveligt skyldes, at mobilen trykker lige der, når den hviler i hånden.)

Men det, jeg egentlig gerne vil sige med dette indlæg, er, at denne type telefoner faktisk fik sin egen kageudstikker designet efter sig. Et lille sæt med udstiksforme, der bærer det passende navn iPepp. Idé og design har Martin Lexelius stået for, og med sættets hjælp kan du nemt trykke mobilcover, apps og knapper ud fra dejen. En sjov ting til både iPhone-freaks og de mere tilbageholdende mobilbrugere.

* Der fandtes givetvis mobiltelefoner allerede da, for sååå gammel er jeg heller ikke. Men de var stadig ikke noget, som vi dødelige havde tænkt på, brød sig om eller (for det meste) kendte til.