Marts er den perfekte måned til at genoptage cyklingen efter vinterpausen. Hvis man i det hele taget har holdt vinterpause... Det er blevet ret almindeligt at cykle, selv i den mørke årstid, i hvert fald i større byer som Göteborg og Malmö, og især når man har de milde vintre. Min kone er en ivrig cyklist. Hun tramper sine elleve kilometer til og fra arbejde, året rundt. Også når det er vinter, dog ikke når det sner kraftigt.
I Göteborgsposten blev vintercyklisterne tidligere udnævnt som de "De hårdeste af de hårdeste." Sådan er det, og jeg må stille mig tilfreds med at sole mig i min kones succes. Men det er dejligt at cykle, og jeg mener derfor, at vi nu er nået frem til den helt rette måned, hvor der atter skal trampes i pedalerne. I marts er kulden stadig lidt bidende om morgenen, men ikke værre, end at man kan klæde sig på efter vejret. Handsker kan dog varmt anbefales! Desuden er der ikke sne på cykelstierne, selvom man stadig kan se lidt frost om morgenen. Fejemaskinerne har ikke altid tid til at granske ethvert hjørne af stierne, så du skal være forsigtig med det knasende grus (og husk selvfølgelig cykelhjelmen), men det er stadig muligt at køre.
En god ting ved at cykle til arbejde er, at du allerede har udført dagens motion, når du kommer hjem. Det er dejligt - især bagefter. For et par år siden forsøgte jeg at gå i et fitnesscenter. Jeg har sjældent følt mig så dum. Måske bidrog musikken til mit ubehag, ligesom det også gør i ”indkøbsdiskotekerne”, også kendt som tøjbutikker. Følelsen af at have det forkerte tøj på og rode rundt på de mærkelige og ukendte maskiner gjorde det klart for mig, at sport aldrig har været min styrke.
At cykle i marts måned er en helt anden ting. Uden tvungen musik eller kravet om at være en af ”de hårde bananer”. Jeg flyver afsted og nyder bare livet. Dækkene synger nærmest, når jeg med rødmosset ansigt farer hen imod foråret.
Entusiastisk cyklist!
