En velduftende arkitekturudstilling!

Jeg ved ikke, hvor almindeligt det er i Danmark med peberkagehuskonkurrencer, men i Sverige har vi en årlig konkurrence, og i år løber den af stablen for 26. gang i træk. En cool udfordring for dem, der både er vilde med at bage og konkurrere! Det er ArkDes, et nationelt centrum for arkitektur og design, der står bag konkurrencen, og som hvert år udvælger et nyt tema. Bidragene indsendes i slutningen af november, og udstillingen er åben fra d. 1. december.

I de seneste år har selv dem, der ikke bor i Stockholm, kunnet være med i kategorien ”Sverigebaket” ved at uploade billeder på nettet. De øvrige kategorier er:

  • Op til 12 år
  • Arkitekter, bagere og andre professionelle
  • Alle vi andre, der bager

Peberkagehusudstillingen er bestemt et besøg værd, da man her finder peberkagehuse i alverdens udformninger. Det kan være alt fra husbåde, højhuse og kahytter til indianertelte og ubåde. Har man ikke mulighed for at lægge vejen forbi Stockholm, kan man beundre de mange mesterværker på ArkDes’ hjemmeside.

Hvert år har konkurrencen et bestemt tema, og i år er det H(J)EMligheder. Deltagerne kan frit fortolke temaet. Målet for ArkDes er at vække den indre arkitekt i os alle med denne hyggelige og ”håndfaste” udfordring. Alle er velkomne til at deltage, unge som gamle, professionelle som amatører. Bidragene præsenteres side om side, uden nogen hierarkisk opdeling. Reglen er blot, at alt på huset skal være spiseligt.

Forrige år kunne konkurrencen fejre sit 25-års jubilæum, og her var temaet ”Ny bolig – nye måder at bo på”. Hundredvis af glade bagere tog udfordringen op på både legesyg og seriøs vis. Her på Formina er vi stolte over, at vi fik lov til at overrække præmierne til årets vindere i netop jubilæumsåret: 

pepparkaksform hus

 

Den ideelle pris i en peberkagehuskonkurrence: En stor hus-kageudstikker med laserindgravering. 

 

I år finder prisuddelingen sted d. 18. december, og denne velduftende arkitekturudstilling holder åbent t.o.m. d. 8. januar. Både udstilling og præmieoverrækkelse er åben for alle. Der er fri entré.

0 kommentarer

Ingen har kommentere dette indlæg endnu. Bliv den første til at sende en kommentar!

Produceret af:  Wikinggruppen
Produkter
Kundeområde