Er du typen, der har ”smugåbnet” dine julegaver her gennem december, bare for at tage et lille kig på indholdet? En impuls, der er ret naturlig for børn. Jeg bilder mig dog selv ind, at den er mere usædvanlig hos os voksne. Men måske findes der i virkeligheden en lang række ”smugåbnere” blandt os?

En på alle måder respektabel dame, som står vores familie meget nær, berettede for år tilbage, at hun i al hemmelighed havde smugåbnet en pakke natten inden juleaften. Hun var da omkring de 75 og havde overnattet hos børn og børnebørn. Sovesofaen var placeret i samme rum som juletræet og julegaver, og om natten havde hun simpelthen ikke kunnet dy sig, hvorfor hun fandt en af pakkerne til sig selv, som straks blev pakket op!

Hvad enten nysgerrighed er en karakterbrist eller ej, er den i hvert fald ganske vidunderlig. Jeg ser den som et positivt livstegn, der beviser, at man har alle sine drømme i behold. Måske kan nysgerrighed ligefrem anses som værende en dyd. Det gælder bl.a., når drivkraften bag nysgerrighed er lysten til at finde ud af, hvordan ting hænger sammen. Det gælder f.eks. for mange videnskabelige opfindelser, og nysgerrigheden har været med til at holde mange skrøbelige kroppe i live.

Naturligvis kan nysgerrigheden også blive usund, når man f.eks. vil opfange sladder, der kan bruges til at bagtale andre eller få dem til danse efter ens pibe. Det er en helt anden side af medaljen. Er den gode vilje til stede, er der imidlertid intet galt i at være nysgerrig på mennesker.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg nogensinde har pakket mine gaver op før tid. Hvis det er tilfældet, har jeg fortrængt det. Jeg erkender dog gerne, at jeg bevidst har købt julegaver til andre, fordi jeg selv gerne ville have dem. Det er jo ikke helt så sødt endda. Tag nu eksemplet, hvor man køber en CD til sin søster, blot fordi man gerne vil have sin egen kopi (og det er jo faktisk dobbelt kujonagtigt, da piratkopiering er ulovligt). Eller når man køber en bog til sin hustru, fordi man selv gerne vil læse den. Jeg siger ikke, at jeg har været helt uskyldig gennem årene.

I år har jeg faktisk været i gang med at læse en bog, som skulle bruges som en julegave. Men heldigt nok, var jeg færdig i god tid inden juleaften! Det er givetvis lidt af en gråzone, for det er jo ikke en skam at give en genbrugsgave, det er faktisk godt for miljøet. Ja, jeg gør det af kærlighed til miljøet!

Det er vel egentlig en pæn omskrivning for min nysgerrighed?