Ugerne efter Hellig Tre Konger kaldes ofte okseuger på svensk. Udtrykket kommer sandsynligvis fra, at man i det gamle bondesamfund skulle ”slide som okser” uden andre produktionspauser end søndagens hvile (jo jo, man kunne nok også hvile sig om natten).

På den anden side kan man undre sig over, hvorfor vinterugerne var de værste. Både forårssåningen og høsttiden var vel mere hektiske? Og sneen og kulden forhindrede vel selve jordbrugsarbejdet. De korte dage må desuden have forkortet en hel del udendørsarbejde, såsom træ- og skovhugst inden elektrificeringen. Hvis man da ikke arbejdede i månelys. (Men jeg skal indrømme, at jeg er lidt på dybt vand lige nu. Vores kyndige læsere ved sikkert bedre.)

Ligegyldigt hvad, så lever udtrykket og de uafbrudte uger stadig i Sverige. Fra man smider grantræet ud og frem til påske, må man lægge sig i selen. Og derimellem kommer fasten – jeg mener, derimellem kommer vinterferien. Hvis man da har et arbejde, hvor man kan lægge sig i selen, hvilket jo ikke altid er en selvfølge. Men fælles for alle er, at kalenderen (den svenske) mangler festlige afbrud i form af fridage i disse uger.

Så hvad var min pointe? Jo, at der er nærende og godt brød, som passer fremragende til okseugerne. Men man skal bage det selv. Er der okseuger, så lad der være okseuger!