Langrendsskøjter havde nok eksisteret i hundrede år, inden jeg opdagede dem. Det er en storslået oplevelse at glide hen over den vidtstrakte blanke is. Tænk blot på den knasende lyd, når skøjternes meder skærer i den sprøde is. Udsigterne. Den karakteristiske brølende lyd fra selve isen.

Har man ikke langrendsskøjter, kan man sagtens bruge et par helt almindelige hockeyskøjter. Billedet er hentet fra en tur på søen Aspen i Lerum, hvor en fyr med dreadlocks løb på netop hockeyskøjter. Rent faktisk fungerer også skøjteprinsessernes hvide skøjter, der har takker længst foran.

En fordel ved langrendsskøjterne er dels, at man ikke bliver træt i fødderne, og dels, at det er muligt at komme relativt hurtigt frem uden større anstrengelser, samtidig med at det er stabilt. Og har man ikke prøvet det tidligere, bliver man overrasket over, hvor let det er. Naturligvis skal man være opmærksom på isforholdene og altid bruge sikkerhedsudstyr. Isdupper er et must!

Som ved de fleste naturoplevelser synes jeg, at det er kombinationen mellem motion og pausesnacks, der gør det hele umagen værd. (Ved visse andre naturoplevelser, såsom fuglekiggeri, er det nok mest madindtaget, der er den egentlige pointe).

En dag på isen fordrer drikke i termoflasker. Helst varm kakao og gedigne madder, hvis I spørger mig. En appelsin, som er skrællet hjemmefra, passer også godt. Topper man det med kaffe og syltkakor er dagen fuldendt!