Verdens bedste peberkager

Dette er en gammel opskrift på svenske peberkager – den eneste, som anvendes i vores familie. 

Navnet lover ganske meget, og vi håber ikke, at I bliver skuffet – vi elsker simpelthen disse peberkager!

 

Ingredienser: 

425 g sukker

¾ dl lys sirup

¼ vinglas vand

1 spsk nelliker (stødt)

1 spsk ingefær

1 spsk kanel

1 spsk bikarbonat/natron

¼ vinglas vand

465 g smør

1133 g hvedemel

 

pepparkaksbak

 

Bland sukker, vand og sirup i en kasserolle og lad blandingen koge op. Tag den herefter væk fra varmen. Bland på samme tid krydderierne samt bikarbonatet (natron) i et glas og rør det ud med lidt vand. Hæld krydderiblandingen over i kasserollen, rør rundt og tilsæt dernæst smørret. Rør rundt, indtil smørret er smeltet, og indtil blandingen ikke er så varm.

Bliv ved med at røre rundt og tilsæt det meste af melet (900 gram burde være nok). Rør rundt, indtil dejen er fast. Vær gerne lidt forsigtig med mængden af mel. Får man for meget mel i dejen, bliver den meget svær at arbejde med! Lad dejen køle af, gerne natten over.  

Prøv at rulle dejen ud, tilsæt eventuelt lidt mere mel. Rul dejen ud ganske let (gerne direkte på pladen/bagepapiret) og udskær de forskellige figurer med din udstikker!

Bages ved 200 grader i ca. 5 minutter. Nyd herefter kagerne!

 

Ps. Når du ikke at lave din egen dej i år? Køb en! Det vigtigste er, at det bliver sjovt at bage!

 

Produceret af:  Wikinggruppen
Produkter
Kundeområde